Tag på en fantastisk familie-adventure
Leder du efter et sted, hvor du kan kombinere pulserende oplevelser med en afslappende sol- og strandferie, så har Tunesien begge dele. Føl vinden i håret, bølgerne i ansigtet og ørkensandet, der hvirvler rundt om dine ankler. Tunesien har uforglemmelige oplevelser for hele familien.
Det begynder på stranden ved siden af dit all inclusive-resort, luksus- eller boutiquehotel, hvor man tilbyder vandsport for enhver – fra børneklub-aktiviteter til sejlsport, vandskisport, jetski, windsurfing og dybhavsfiskeri. Under havoverfladen skaber skibsvrag og koralrev sammen med et farverigt dyreliv et sandt dykkerparadis.
Inspiration til oplevelser
Kamel- og hesteridning
Du kan med sikkerhed finde en ridetur, der passer hele familien – fra rideture langs nogle af Middelhavets bedste strande til adskillige overnatninger på en spændende ørkensafari.
Beduin-oplevelse
Den perfekte kombination af adventure og kultur får man på en rejse gennem Sahara med erfarne, lokale guider i en airconditioneret, komfortabel luksusjeep, før man om aftenen overnatter i et autentisk berbertelt. Når solen er gået ned, er aftenen omkring et knitrende bål med levende musik og vidunderlige, lokale retter en perfekt afslutning på en uforglemmelig ørkensafari.
Vandringer
Familievenlige vandrestier findes blandt andet omkring den pittoreske, skovkransede sø, Ichkeul National Park (en af Tunesiens otte UNESCO Verdensarv-steder) og den smukke El Haouaria. I nærheden af Jebel Abiod er der fra klippetoppen spektakulære udsigter over Middelhavet, og længere sydpå tager vandrestier fra Tozeur de opdagelsesrejsende gennem skyggefulde oaser og åndeløse klippekløfter.
Ørken-race
Er man til mere højspænding, så kør ud i fantastiske Sahara! Ikke langt fra kysten eller i ørkenbyer som Douz og Tozeur kan man køre på quadbikes, tage på offroad-safari eller prøve sandboarding og de såkaldte strandsejlere.
Star Wars filmkulisser
Star Wars-filmene foregår i en fjern galakse, men mange af stederne findes i virkeligheden i Tunesien. I ørkenbyen Tozeur og den underjordiske landsby Matmata kan fans følge i fodsporene på Jedi-krigerne.
Nationalparker
Tunesien følger det azurblå Middelhav fra nord til syd, og landets vidunderligt varierede landskaber er altid indenfor rækkevidde. Nationale skatte som den endeløse ørken i Jebil National Park og den grønne og dyrerige El Feidja National Park i det nordvestlige hjørne er et must for alle naturelskere.
Dykning
Dykkere, erfarne som nybegyndere, kan vælge mellem adskillige, prisoverkommelige dykkerskoler i byen Tabarka (der har et uspoleret koralrev), den livlige ferieby Port el Kantaoui og den smukke landsby Hergla.