Nyd en inspirerende ferie i Tunesien
Det er tid til at blive tryllebundet af Tunesiens mange perler.
Det er ikke svært at blive tryllebundet af Tunesien. Solbriller på, fornemmelsen af blødt sand under fødderne og udsigt til solen der glitrer over det hvide skum på bølgerne i kølvandet på de mange regnbuefarvede windsurfere, der glider hen over det azurblå hav.
De tilsyneladende uendelige strande, der er nogle af de bedste ved Middelhavet, er en uimodståelig del af charmen. De frodige haver og krystalklare svømmepøle ved dit hotel eller all-inclusive resort samt de fredfulde strande er forførende fristeder, hvor du kan sippe myntete og koble af.
For at lokke dig tilbage til hotellet står kokke i hvide hatte klar med autentiske tunesiske specialiteter - aromatisk couscous, farverige og frisklavede salater og uimodståelige platter med en distinkt Middelhavs-smag. Alt sammen fuldendt af et køligt glas lokal vin eller iskolde øl, serveret med et smil af tjenerne.
Og hvis du overvejer en golf-tur til frodige, smaragdgrønne greens med udsigt til det glitrende hav, en luksuriøs spa-oplevelse med adgang til fornyende havvandsterapi og de sidste nye wellness-behandlinger, eller en dykkerferie til et uspoleret koralrev, er det næsten umuligt at modstå en all-inclusive ferie med hvert øjeblik tilbragt i dette paradis ved Middelhavet.
Denne uforlignelige solferie giver dig bare en lille smag af det ægte Tunesien - et land der strækker sig fra de afskærmede strande på den idylliske nordkyst til de bjergtagende, palme-omkransede kyster ved den fredfyldte ø Djerba.
Væk fra de solfyldte kyster afslører dette ikoniske land flere af sine hemmeligheder. Selv den korteste rejse byder på hvide paladser omringet af duftende bougainvillea og smalle stræder gennem souks, hvor tiden ser ud til at være gået i stå.
I de fredfyldte landsbyer og medinaer er de elegante bygninger den perfekte baggrund til mindeværdige feriefotos. Og dybere inde i Tunesiens hjerte venter arkæologiske skatte på at blive udforsket, mens uforglemmelige ørkenlandskaber glitrer under Saharas sol.
Disse solbeskinnede distraktioner er tættere på end du forestiller dig. Uanset hvor din eventyrlyst tager dig hen, er det en kærkommen overraskelse hvor langt, du faktisk kommer for pengene. Prisen på friskbrygget kaffe, din yndlingsdrink eller en isdessert vil friste dig til at afprøve nye smagoplevelser. Derudover behøver du intet visa til Tunesien, så der er én ting mindre at bekymre sig om på en ellers ubesværet ferie.
Du vil også blive behageligt overrasket over, at ud over all-inclusive hoteller og familieresorts der tilbyder enhver mulig bekvemmelighed, så gør de charmerende butikker det ud for hippe gemmesteder, der skaber den perfekte ferie for unge par.
Alle disse vidundere er kun omkring tre timer fra Danmark, men det føles hundrede år væk fra andre familieferier eller afbudsrejser. Nu er det perfekte tidspunkt at udforske alle de tryllebindende aspekter af gæstfri Tunesien.